Hjem Rebildfesten Rebildselskabet Join Rebild Chapters Seværdigheder
 
  Rebild Fonde
  TTS Legater
  Om TTS



      Rebildselskabet
      Rebildvej 29, Rebild
      DK-9520 Skørping

      Tlf:   98391440
      Fax: 98391080

info@rebildfesten.dk

Rebild Fonde

Rebild Fondene 

Rebildselskabet administrerer 4 fonde, som er oprettet for at gøre det økonomisk muligt for
amerikanske studerende at fortsætte deres studier i Danmark, og for danske studerende at
fortsætte deres studier i USA.
Såfremt du er dansk studerende, og er blevet optaget som studerende på en højere videregående amerikansk uddannelse, eller du er amerikansk studerende, optaget på en højere videregående dansk uddannelse, skulle det glæde os at modtaget din ansøgning om økonomisk støtte.
Vi giver ikke økonomisk støtte til praktikophold.

Venligst bemærk:

 Rebild Fondene støtter ikke:

· Studier i andre lande end ovennævnte.

· Udveksling indenfor folkeskolen, HF og gymnasiet.

 Fondene:

 1. Dianas og Irenes Fond

Fonden blev oprettet i 1971 som en gave fra Direktør Erik Dugdale, faderen til Diana og Irene.
Legat fra denne fond blev uddelt første gang i 1972.

 Ansøgningsfrist:

 Frist for indsendelse af ansøgning er 1. februar. Uddeling finder sted hvert år primo april.

 2. The William S. Knudsen and Clara Elisabeth Knudsen Rebild Fund

Den 5. December 1966 foreslog “The VanderKloot Contribution Committee”, at denne fond blev
stiftet.
Startkapitalen bestod af 100 aktier i National Bank of Detroit, doneret af
Mr. og Mrs. Robert VanderKloot, som var i familie med William S. Knudsen.

Formålet med denne fond er at ære mindet om William S. og Clara Elisabeth Knudsen ved at fremme Rebild-ideen: Bedre forståelse mellem De Forenede Stater og Danmark.

 Ansøgningsfrist:

 Frist for indsendelse af ansøgning er 1. februar. Uddeling finder sted hvert år primo april.

3. 1000$ Fonden

Denne fond blev oprettet i 1994 ved donationer på $ 1,000 fra private personer og firmaer, som gik ind for Rebild-ideen. Fonden er stadig åben for donationer.

Ansøgningsfrist

Frist for indsendelse af ansøgning er 1. februar. Uddeling finder sted hvert år primo april.

4. TTS: Thanks to Scandinavia Rebild Scholarship Fond Honoring Sanna and Victor Borge.

Se selvstændig bekrivelse

Ansøgning:

Hvis du er interesseret i at søge om økonomisk støtte fra en af Rebild Fondene, så send os et brev med følgende oplysninger:

· Personlige oplysninger (navn, adresse og anden kontaktoplysning).

· En kort biografi (beskrivelse af dig selv).

· En beskrivelse af din uddannelse.

· Dokumentation på optagelse på en højere læreanstalt i det land, hvor du ønsker at studere.

· Et budget.

Alle ansøgninger sendes til:

Rebild National Park Society, Inc.
Rebildvej 29, Rebild
9520 Skørping.

Rebildselskabet modtager ikke ansøgninger pr. E-mail.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger,
kontakt Rebildselskabet; E-mail:
rebildselskabet@mail.tele.dk

Rebild National Park Society, Inc.